styrke Herlev

Vi giver vores styrke væk

Vores egen unikke styrke forsvinder, når vi ikke står frem med vores behov og ønsker. Vi bringer os selv i roller, der underkuer os og umyndiggøre os yderligere. 
Når vi putter os i offerrolen, giver vi andre lov og magt til at bestemme over vores velbefindende, over vores lykke og trivsel. 

Jeg blev for nylig opmærksom på en tendens i mig, mens jeg lå syg. Fremmede mennesker, mine naboer var kommet med mad og hjælp, men hørte ikke så meget fra andre, der er tættere min omgangskreds.  Jeg blev spurtg om hvordan jeg havde det, men ikke om jeg havde brug for noget. 
Det undrede mig, det sårede mig og det gjorde mig vred. Jeg kunne mærke noget sårbart inde i mig, gammel svigt og afvisning, jeg endnu ikke er kommet helt af med. Denne opførsel fik lynhurtig den lille forurettede pige i mig frem, der blev fornærmet og derfor lukkede helt af, samtidig med at jeg sagde, “det er også ligemeget !!” Men er det virkelig det ??

Ak ja, vi lærer så længe vi lever, hvis vi ønsker det!!
Jeg var fornærmet og vred indtil en fra min omgangskreds skrev til mig og brugte ord, der ramte mit hjerte. Hun spurgte gangske enkelt om hvorfor jeg gav min styrke væk og bragte mig selv i offerrolen? WWWaaauuu!!! Først tænkte jeg, nej helt ærligt, det er sgu ikke retfærdigt. Men samtidig var der noget inde i mig, der tog imod disse ord og jeg kunne pludselig se noget andet. Jeg havde gang i den samme velkendte “det er synd for mig” situation, der forhindrede mig i at tage ansvar for min egen trivsel og holdt mig fast i offerrolen. 

At give andre magten og skylden

Jeg har givet andre kredit for at de kan fornemme mine tanker og behov uden ord. Det kan forklares med at jeg tidligt i livet lærte at holde tanker og følelser for mig selv. Når det var svært, protesterede jeg i tavshed.  Jeg håbede at folk lagde mærke til hvordan jeg havde det, uden at jeg selv skulle fortælle det. Jeg bildte mig vel ind, at det tydede på ægte interesse fra andre. Men jeg var slet ikke opmærksom på, at på denne måde, havde jeg givet mig selv en offerrolle. Og jeg holdt mig selv længe i den.
Det forhindrede mig i at handle som et frit levende og tænkene individ. 

Hvis nogen havde bedt mig om at kigge på det tidligere, ville jeg sikkert være blevet rasende. Men ikke mere…  

Hvert skridt er en lærdom….hvor mange skridt når vi at gå i livet ? 
Jeg lærer hver dag alene og med andre. Jeg vil være det menneske jeg er, både overfor mig selv og overfor andre. Og ikke mindst, handle selvkærligt, hver dag. !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *