Healingsmassagen

Forløsende massage med healende energi

Vi starter med en samtale inden massagen, hvor du sætter ord på det, der fylder mest i dit liv lige nu. Samtalen er en vigtig del af behandlingen fordi den åbner op for den forløsningsproces, som du har brug for. Healingsmassagen vil derefter hjælpe og støtte din krop i den videre forløsningsproces. 

Healingsmassagen er en kombination af blid, beroligende og afspændende massage og healing. Du vil mærke at du bliver taget imod med nænsomhed, omsorg og respekt. Det hjælper dig til at komme i en dyb, afslappet tilstand og få indre ro.  Massagen er med langsomme, blide strøg, der har en dybdegående virkning og en forløsende effekt på fysiske eller psykiske spændinger og ubalance. 

Den meditative og blide behandling får dig til at slippe tankerne og komme ned i din krop. Når vi slipper tankernes kontrol, kan vi mere tydeligt mærke vores krop og kan bedre mærke, hvad den fortæller os.
Bag kroppens og psykens spændinger, ligger ofte uforløste følelser og oplevelser. Noget, som vi ikke har evnet at håndtere, fået på plads og fået fred med. Det kan skabe en – ofte ubevidst – sindstilstand i os, der blokerer vores energiflow og danner spændinger.

Og når spændingerne bliver ved med vende tilbage, er der noget i vores liv, vi skal have kigget nærmere på. 

Kroppen slapper af og åbner sig

Gamle, smertefulde oplevelser, kan gemme sig meget dybt i kroppen. Der er brug for tid, ro og kærlig omsorg for at kroppen føler sig tryg nok til at turde åbne sig lag for lag og vise hvor smerten sidder. Derefter, er det stadig ro og omsorg der støtter kroppen i at starte med at slippe spændingen og smerten. 

Under processen er det meget sandsynligt, at der kommer følelser eller stemninger op hos dig, men det er kun naturligt. Og du vil under hele seancen føle dig tryg og passet godt på.  Du vil mærke det fantastiske samspil, der er mellem din krop og din psyke og hvilken betydning, det har for din trivsel og balance.  

Du kan bruge healingsmassagen til at give dig selv dejlig velvære og forebygge spændinger.
Men du kan med stor fordel starte et forløb med flere behandlinger, hvis du har brug for hjælp til at behandle smerte, stress og andre fysiske gener på en dybgående og kærlig måde, for dig og din krop.

Invester i dig selv !

I et forløb, er det ikke kun de fysiske behandlinger hos mig, der sætter gang i din forløsningsprocess. Dit eget mentale arbejde og selvrefleksion imellem behandlingerne, er utrolig afgørende for at du kan opnå det, du har brug for. 
Når du vælger et forløb, siger du ja til dig selv ! Din krop og dit sind vil forberede sig til en mental og fysisk process. Du forpligter dig overfor dig selv. Derfor er det også meget vigtigt at du gennemgår forløbet.  

Jeg bruger dejlig mandelolie til massage, neutral eller tilsat diskrete æteriske dufte. 

Massage massage-person

 

Kontakt:  liossi@hotmail.com   tlf.: 2255 7208