Den fantastiske krop

Kroppen tumler med det vi gemmer…

Jeg oplever kroppens samspil med tankerne og følelserne som noget unikt, men også naturligt. Jeg synes det er et helt fantastisk samarbejde,

Jeg har gang på gang oplevet tæt på, hvordan kroppen påvirkes af det, vi tumler med.
Hvordan tunge tanker og uforløste følelser kan udover en klump i maven, skabe stivhed, uro og smerter forskellige steder på kroppen.
Vi kan være bevidste om disse forstyrrelser. Men ofte, bruger vi ikke tid på at fornemme tættere på, hvad det handler om.

Vi er blevet født med alle de nødvendige evner til at kunne mærke os selv, vores krop og vores sjæl. Vi er i stand til at mærke klart, hvad det er vi har brug for, for at vores krop og vores indre er i balance med hinanden.
Men det er ikke tit, vi bliver støttet i at udvikle og håndtere disse medfødte evner i os.
Det er som voksne at vi har mulighed for at tage styringen og stoppe forvirringen i vores liv.
Det er ofte som voksne at vi kan vælge at genlære vores unikke evner. Fordi vi er nået det sted i livet, hvor det giver mening.

Hvordan føles det?

Kroppen registrerer alt i vores mentale og psykiske tilstand.
En kvinde, jeg har behandlet, har i længere tid mærket ømhed og spænding i sin venstre arm.
Hun kunne ikke finde ud af hvor det kom fra og hvorfor.
Spændingen var der hele tiden og en gang imellem blev den stærkere. Vi kom frem til, at hun skulle lægge mærke til hvornår spændingen blev mere mærkbar. Under hvilke situationer og stemninger den dukkede op. Hvilke tanker, hvilke følelser var hun i, når hun mærkede smerten i armen?

Hun havde en masse udfordringer dengang og der var meget, hun skulle tage stilling til.
Hun registrerede, at hver gang hun følte stress over uvisheden om sin fremtid, blev smerten i armen stærkere. Spændingen prøvede på at gøre hende opmærksom på, hvad hendes tankemønstre satte gang i hende. Hun havde absolut ikke godt af uvished. Men heller ikke af den stress, der blev udløst.
Det, der var hendes virkelige udfordring var, at hun følte at hun ikke havde kontrol over sin situation. Hun blev grebet af en ubevidst frygt, der næsten lammede hende.
Da armene symboliserer vores evne til at turde række efter og gribbe livet, giver det god mening, at den frygt, der forhindrede hende i at handle, satte sig der som en spænding.
Spændingen fortalte, at hun lod frygten tage over og at hun skulle lære at hente sin styrke hjem igen. Hun kunne gøre det ved at turde mærke følelsen, uroen og angsten. Anerkende den som en del af hende og lære at være i den for at høre dens budskab.

Hvad handler det om?

Frygt handler ofte om kontrol og den skal vi turde slippe for at kunne mærke under overfladen, hvad der virkelig rører sig i os.
Vi kan ikke tænke os til alt, vi skal ned og mærke kroppen også. Vi skal leve og handle i overensstemmelse med det vi tænker og det vi mærker.

Når vi mærker uro, er vi tilbøjelige til at lukke af for det, fordi den er forstyrrende.
Vi kan ikke altid sætte ord på hvad det er, vi mærker. Hvad det er, der gør os urolige. Men vi kan øve os i at mærke os selv. Vi kan håndtere de besværlige følelser, når vi stopper med at lukke dem ude, som en uønsket del af os.
Ligegyldigt hvad det er, er det stadig en del af os og derfor ikke farligt. Når noget bliver ved med at dukke op og gør os utilpas, fysisk eller psykisk, er det ofte fordi vi er kommet for langt væk fra os selv og skal finde tilbage igen. Vi skal finde vores styrke igen ved at tillade os at møde og tage imod hele os selv. Ligesom vi er.
I den accept ligger også den forløsning, vi har brug for.

Relateret indlæg: at turde maerke smerten

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *