At turde mærke smerten

Vi skal kunne mærke os selv for at kunne mærke smerten  

Jeg havde en samtale med en skøn ældre kvinde. Hun havde et langt liv bag sig med mange udfordringer. Der var meget af det, der stadig sad i kroppen som sorg, til trods for at hun gennem tiden havde fået talt med terapeuter og psykologer.
Hun græd under det meste af samtalen. Det var tydeligt at mærke, at der var noget tungt og gammelt, som hun havde brug for at give slip på.

Hendes reaktion har sandsynligvis forskrækket hende, fordi hun valgte at stoppe sig selv i forløsningsprocessen og ikke mærke mere af det, der stadig var svært. Hendes ord var: ”det er for hårdt og der kom ikke noget nyt frem”. Jeg respekterede det. Hun skulle vælge og valgte processen fra. Men hun havde ikke ret i “der kom ikke noget nyt frem”.
Der kommer ny energi og vi gør plads til noget nyt, hver gang vi giver slip på smerten. Selv om det kan føles angstfyldt, provokerende og temmelig irriterende. 

Forløsning kommer når vi accepterer og slipper

Ja, det kan føles hårdt at gå igennem en forløsning af svære oplevelser og følelser, der tynger psyken, men det er den eneste vej at gå, for at opnå fred med vores livshistorie og med os selv.
Så længe tårerne sidder lige bag øjnene og flyder ved de første ord, har hjertet og kroppen brug for at slippe den byrde. I vores tårer ligger den skjulte smerte men også den lindring vi har brug for. Og der er ingen tvivl om, at der sker noget nyt hver gang vi giver os selv lov til at mærke det, der er svært og slippe det. Når vi tør mærke det og ser det i øjnene, tager vi styring over det og det mister efterhånden sin kraft.

Modstand er frygt

Når vi ikke tør mærke alle følelserne i os, kan skyldes en frygt for hvad, der ellers kan gemme sig inde i vores erindringer. Frygt for at noget mere grimt og mere smertefuldt kan komme op til overfladen og kan vi overhovedet håndtere det?
Men frygten vil miste sin kraft, når vi er villige til at se den i øjnene. 

Der er intet farligt i vores minder og følelser. De er en del af os og vores historie. De er vores livs vejledere.
Smerte er ikke farlig, men udrensende. Den hjælper os med at kaste lys i vores sjæls afkrog, mærker det svære og healer det. Men det kræver kærlighed og tålmodighed med os selv.
Vi skal åbne vores hjerte for både den lette og den dystre side af os og accepterer og omfavner begge. Fuld accept af hele os selv er den bedste forløsning og healing af vores krop, hjerte og sjæl. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *